Kongelig babyfødsel i Holland
Det hollandske hof meddeler stolt, at 38-årige prins Floris og 35-årige prinsesse Aimée er blevet forældre til en velskabt søn.
Det nye skud på det kongelige stamtræ kom til verden den 1. juli kl. 13.32 på Bronovo hospitalet i Haag.
LÆS OGSÅ:
Spansk medie: Monaco-baby på vej
- Vi er meget glade og meget taknemmelige for fødslen af vores søn Willem Jan, udtaler de stolte forældre.
Den nyfødte dreng vejede 3650 gram ved fødslen.
Parrets førstefødte datter Magali blev født i oktober 2007 og i juli 2009 kom så hendes søster Eliane.
Den nyfødte dreng bliver prinsesse Margriets 11. barnebarn og han vil i daglig tale blive kaldt Willem Jan. Hans fulde navn bliver Willem Jan Johannes Pieter Floris van Vollenhoven.
Beatrix’ søster fik endnu et barnebarn
Prins Floris er den fjerde søn af prinsesse Margriet og professor Pieter van Vollenhoven. Prinsesse Margriet er prinsesse Beatrix’ søster.
Prinsen er officielt udnævnt Hans Kongelige Højhed Prins Floris af Orange-Nassau, van Vollenhoven, men i daglig tale prins Floris.