Kronprinsesse Mary og kongefamilien får opbakning af danskerne
For første gang i 21 år er der en stigning den danske befolkning til at støtte op omkring kongehuset og kongefamilien.
Det viser en måling med 1.015 respondenter, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen.
Det skyldes et stort royalt persongalleri, der appellerer bredt, mener Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker og kongehus-ekspert.
LÆS OGSÅ
- Kronprinsesse Mary og Marie får topplacering for deres stil
- Mary og Marie lyste op i flotte bryllupskjoler
- Kronprinsparret deler priser ud i Australien
Og Lars Hovbakke er ikke i tvivl om hvorfor det forholder sig sådan, og peger på to væsentlige forklaringer på monarkiets stigende popularitet i den danske befolkning.
- I krisetider er der en tendens til en øget opbakning til monarkiet. Folk har behov for at samles om noget positivt i stedet for at bekymre sig om krisen, siger han og tillægger kongehusets store aktivitet på familieforøgelsesfronten stor betydning.
- Vi har et meget populært kronprinspar, og der er kommet mange nye børn. Når man har et stort kongehus, så er der flere personer, der appellerer til forskellige typer mennesker, siger han til Søndagsavisen.
Af undersøgelsen fremgik det, at 58 procent af alle adspurgte synes, at Danmark fortsat skal have et monarki, mens blot 31 procent foretrækker en republik og 11 procent er i tvivl.
I 2009 målte Gallup opbakningen til fortsat dansk monarki til blot 45 procent.
Desuden gør kongehuset deres arbejde godt, mener Lars Hovbakke Sørensen. Med Dronning Margrethe i spidsen er det lykkedes for den kongelige familie at holde sig fri af personlige skandaler, mens man behændigt formår at undgå at udtale sig om landets politiske forhold.