10. jul. 2013
Af Preben Petersen

Kate og Williams baby skaber jubel i Cambridge

Hertuginde Catherine og prins William
Hertuginde Catherine og prins William
Foto: AOP
Bystyret i den engelske universitetsby er på den anden ende efter offentliggørelsen af prins William og hertuginde Catherines babys royale titel.

Båden en tidligere og den nuværende borgmester i Cambridge glæder sig overordentligt over, atdet mandag blev slået endeligt fast, at prins William og hertuginde Catherines kommende baby får titel af enten hans eller hendes kongelige højhed prins eller prinsesse af Cambridge.

Se alle artikler om hertuginde Catherine af Cambridge

Prins William og hertuginde Catherine fik deres hertug-titler af Cambridge i forbindelse med deres bryllup, og nu fortsætter bynavnet altså med at leve gennem alle fremtidige børn af parret.

- Det kan kun være godt for Cambridge. Alle er så glade for det. Hele landet venter nu på fødslen, siger den tidligere borgmester i Cambridge Shelia Stuart til Royalcentral.

Hun får opbakning af den nuværende borgmester George Pippas.

- Jeg er glædeligt overrasket over den utrolige nyhed. Det er vidunderligt. Vi kunne ikke have ønsket os en større ære. Nu kan vi bare sidde på hænderne og vente på, at den nye prins eller prinsesse kommer til verden, fortæller han.

Prins William og hertuginde Catherine kan blive forældre hvert øjeblik.

Se alle artikler om prins William

Læs mere om: