Britisk politi: Barnet bliver født lørdag
Alle venter lige nu spændt på, at den kongelig baby kommer til verden i Storbritannien, og tiden for fødslen er mere nær end nogensinde. I den forbindelse har E!News fået en kommentar fra en af de politibetjente, som lige nu holder vagt uden for St. Mary’s Hospital om rygterne omkring hertugindens terminsdato.
- Jeg har hørt, at barnet kommer lørdag. Jeg har ikke selv haft problemer med pressen. Alle her holder sig inden for afspærringen, og har ikke forårsaget problemer. Der vil sikkert komme mere politi…på lørdag forventer jeg, at der er en stor skare og måske ti flere betjente, siger betjent Neville.
Hertuginde Catherine opholder sig lige nu i tæt afstand på hospitalet, hvor hun skal føde.
Samtidig arbejder de britiske journalister også på højtryk forud for barnets ankomst, og de fordriver blandt andet ventetiden med at spille på fakta om fødslen.
- Vi har haft væddemål kørende om datoen for barnets fødsel. Jeg satser på den 14. om aftenen – vi har sat det til morgen og aften – og jeg har satset på en dreng og så den 15., jeg har satset på morgen og en pige for ligesom at skifte lidt ud, siger Tony Day, der er journalist ved NBC.
Håber på respekt
Desuden gisner nyhedsjournalisten om, hvad der kommer til at ske, når hertuginden og prinsen fremviser deres barn for offentligheden for første gang, og om hoben kommer til at hilse prinsen eller prinsessen med stille respekt eller med stort kaos.
- Det bliver en svær balance, fordi de holder babyen, fotograferne vil lave testbilleder, de vil råbe. Jeg håber virkelig ikke, at de råber. Jeg håber virkelig, at babyen ikke kommer ud, og der så er en mur af larm. Jeg håber virkelig, at vi på en måde er respektfulde omkring babyen. De kommer ud, og det bliver virkelig interessant, om der er stille…vi ved ikke, hvordan det kommer til at være, siger han.
Prins William har en hel tjekliste at holde styr på før fødslen. Læs hvad han skal huske
Hertuginde Catherine har termin den 13. eller 14. juli.