15. jul. 2013
Af Casper Nielsen
Cyron Melville lever stærkt
Cyron Melville
Foto: Krestine Havemann
Skuespilleren Cyron Melville skal de næste fem uger leve stærkt i en kombination af alkohol, kærlighed og drengestreger – filmen ”Råzone” skal have en opfølger.
Syv år efter biografsuccessen ”Råzone” har holdet bag besluttet sig for at lave en opfølger, der ligesom den første skal instrueres af Christian E. Christiansen.
'Lev Stærkt' bliver navnet på filmen, og Cyron Melville, kendt fra den Oscar-nominerede ”En kongelig affære” får en af hovedrollerne, skriver Ekstra Bladet.
Cyron spiller sammen med Jakob Otterbro, der også medvirker i TV-serien '1864', mens Danica Curcic, der sidste år fik et gennembrud og en Reumert-nominering for titelrollen 'Lulu' på Det Kongelige Teater er den kvinde, der skaber spild mellem dem,
Filmen produceres af Zentropa, og skal optages de næste fem uger i Aarhus med premiere næste år.