Lars Barfoed om skilsmissen: Det er aldrig sjovt
I februar kom det frem, at den konservative formand og hans hustru Vibeke Sylvest skulle skilles efter ti års ægteskab. Hun påstod, at Lars Barfoeds utroskab var skyld i bruddet, og i går stod politikeren så frem i ”Go’ Morgen Danmark” og fortalte, at det har været en hård tid.
- Det er aldrig sjovt at komme igennem, og det har slet ikke været morsomt, at det også har givet anledning til al mulig offentlig omtale, fortalte 56-årige Lars Barfoed, ifølge BT, i TV 2-programmet og tilføjede:
- Det må man så åbenbart leve med som politiker, men det synes jeg ikke har været specielt sjovt. Men det er forbi, og jeg har det fantastisk godt nu.
Et par måneder efter, Lars Barfoeds andet ægteskab gik fra hinanden, fandt han kærligheden hos den 42-årige politiker Helle Sjelle.