29. jul. 2013
Af Hanne Rask

Hans Pilgaard løfter sløret for sin fremtid

https://imgix.billedbladet.dk/storage_1/media/bb-78384.jpg
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
”Hvem vil være millionær”-værten giver ved hjælp af fire svarmuligheder, sine seere mulighed for at gætte, hvad der snart skal ske i hans liv…

Så stopper han med at lave TV, og så gør han ikke helt alligevel, og netop nu hvor Hans Pilgaard igen skal til at lave nye ”hvem vil være millionær”-programmer, udtaler han, at han igen står midt i et vadested. Noget skal der ske, siger Millionær-værten, der har rekorden som den, der i længst tid har været vært for TV2´s populære TV-quiz. 173 programmer er det blevet til, skriver BT.

- Jeg elsker at lave det program, men jeg er også et sted i mit liv, hvor der sker forandringer. Ud over at være i London kan jeg se mange gode grunde til at kigge på Danmark på andre måder. Jeg har en kæreste og familie i Danmark, siger han til avisen, og i den forbindelse giver han på ægte ”Millionær-vis” læserne fire svarmuligheder for at gætte, hvad det er, der skal ske:

A: Er jeg ved at skrive en bog?
B: Er jeg ved at flytte til et andet land?
C. Er jeg i gang med de indledende øvelser til et nyt tv-show?
D: Arbejder jeg på et nyt foredrag?

TV-værten ønsker endnu ikke at afsløre, hvad det rigtige svar er, men vi venter spændt…

Foreløbigt har Hans Pilgaard kontrakt med TV2 om 'Hvem vil være millionær' frem til sommeren 2014.

Læs mere om: