Julie Berthelsen på skrump efter fødslen
Sangerinden Julie Berthelsen har ved egen hjælp smidt de første 10 af de 20 kilo, hun tog på under sin graviditet. De sidste 10 har det imidlertid været sværere at komme af med, så sangerinden er på en kur, der byder på vægttræning og godt med proteiner. Det skriver Alt for damerne på deres hjemmeside.
Hver dag er der fokus på kuren, og når sønnen er afleveret i dagpleje går turen til træningscentret, hvor en personlig træner og kostvejleder har lagt program for Julie, fortæller hun.
Sangerinden er snart ved at være i mål, fordi hun næsten ikke får nogen kulhydrater i sin kost.
Heldigvis er Julie Berthelsen begejstret for at træne. Hun har tidligere været på det grønlandske juniorlandshold i langrend, og i dag dyrker hun styrketræning, spinning og løb.
Under sin kur forsøger julie at undgå gluten, som hun føler gør hende oppustet, og så bliver der ellers drukket en del vand. Fredag er den dag, hun lever for, for her må hun nemlig det hele.