31. jul. 2013
Af Hanne Rask

Folk vil se Jes Dorphs bolig

Jes Dorph Petersen bolig til salg
Jes Dorph Petersen
Foto: AOP
Sportsstjerners og andre kendissers boliger topper listen over de mest sete ejendomme til salg.

Folk er vilde med at se kendissers boliger indefra, og ikke mindst derfor oplever boliga.dk masser af klik fra både potentielle og ikke-potentielle købere, når kendte menneskers boliger sættes til salg. Det skriver Berlingske Business.

TV-vært Jes Dorph-Petersen kan prale af, at være indehaver af den tredje mest sete kendisbolig i år, mens anden pladsen går til fodboldspilleren Daniel Agger, der har en strandvejsvilla i Hvidovre til salg. Første pladsen indtages af den tidligere håndboldspiller Lars Christiansen, der alene på sit navn har kunne lokke folk til at til klikke ind på sin 113 kvardratmeter store villa i Kolling.

LÆS OGSÅ:

Det hører til sjældenhederne, at det er en jysk by, der ender på førstepladsen, så der er næppe nogen tvivl om, at det Lars Christiansens popularitet, der har fået 36.000 mennesker til at se hans annonce. Daniel Agger indtager anden pladsen med mere end 31.000 besøg på sin bolig i Hvidovre ved København.

Efter Jes Dorph-Petersens Hellerup-lejlighed på tredjepladsen følger en række danskere med varierende kendis-faktor på de efterfølgende pladser. Blandt andet har den tidligere fodboldspiller Harald Nielsen trukket interesserede til sit sommerhus i Nordsjælland, mens det ud over kendiseffekten også er de dyre huse, der tiltrækker sig opmærksomhed. Danmarks dyreste villa på Taarbæk Strandvej med en pris på 77,9 mio. kr. har modtaget over 22.000 klik.

LÆS OGSÅ:

Læs mere om: