Prins William vender tilbage til arbejdet
Han har haft to uger til at vænne sig til faderskabet, men nu skal prins William vende tilbage til sit virke ved Royal Air Force i Anglesey i Wales i Storbritannien.
Hertugen af Cambridge vil derfor tage afsked med sin hustru hertuginde Catherine og deres nyfødte søn Hans Kongelige Højhed prins George af Cambridge tirsdag den 6. august om aftenen, og melde sig til tjeneste onsdag den 7. august om morgenen.
LÆS OGSÅ:
- Kongehusekspert mener, at hertuginde Catherine og prins William bliver et godt forældre-team
- Sådan er prins Georges kongelige hjem
Indtil nu har prins William og hertuginde Catherine opholdt sig hos hertuginde Catherines forældre Michael og Carole Middleton i Bucklebury, hvor de har holdt lav profil.
- Dette er nu en privat og stille tid for dem, hvor de kan lære deres søn at kende. De klarer sig godt, og nyder at bruge tid på at tilknytte sig George, og at være sammen med familien, har en repræsentant for hoffet tidligere udtalt ifølge celebrity-gossip.net.
LÆS OGSÅ:
Samtidig forlyder det fra kilder tæt på prinsen i militæret, at prins William er klar til nye udfordringer både som kongelig og militærmand, men at det stadig er uvist, hvad han vil kaste sige over, når hans pligter ved militæret slutter sidst på sommeren.