Szhirley sætter bryllupsplaner på stand by
Det er kun en måneds tid siden Szhirley sagde ja, da kæresten Mads Møller pludselig friede til hende.
Allerede dengang fortalte Szhirley til BILLED-BLADET, at brylluppet ikke ville komme til at stå indenfor det første år, som traditionerne ellers foreskriver.
- Nej, vi har begge travle kalendere begge to, og vi skal også lige have sparet pengene sammen, forklare Szhirley dengang.
Nu fortæller Szhirley ifølge Ritzau til Ekstra Bladet, at hun kun så småt er begyndt at tænke i selve planlægningen af det kommende bryllup.
Sangerinden ved nemlig, at hun de første par måneder går og forestiller sig et eller andet fuldstændig vanvittigt bryllup.
- Og alle de der vilde tanker om, hvor stort det skal være, skal lige lægge sig først. SÅ kan den rigtige planlægning begynde, lyder det fra Szhirley.
Hun tilføjer, at det er ”helt skørt at gå rundt og vide, at man skal planlægge den største fest nogensinde”.
Bryllupsdatoen er endnu ikke sat.
- Det skal ikke være sådan en evighedsforlovelse, der var i fem år, men det er for stresset at gøre det indenfor det første år, fastslår den kommende brud.
Designeren til brudekjolen er Szhirley dog allerede nogenlunde sikker på.
-Lasse Spangenberg har længe prøvet at tvinge min kæreste til at fri, så mon ikke det bliver ham.