Nordmændene til Mette-Marit: Gør ligesom Mary
Mens kronprinsesse Mary, denne uge flittigt, besøger Københavns modeuge og kaster glans over dansk design, så har flere nordmænd en bøn til deres kronprinsesse om at gøre det samme.
Næste uge er der nemlig modeuge i Oslo, og endnu er der ingen meldinger fra hoffet om, at kronprinsessen vil deltage og dermed være med til at sætte fokus på norsk design.
- Nej, vi har ikke fået nogen melding om at Kronprinsessen kommer på officielt besøg. Men Mette-Marit kan jo dukke op som privatperson, udtaler chefen for Oslo Fashion Week, Pål Vassbotn, til Seoghør.no.
Og Pål Vassbotn er slet ikke i tvivl om værdien af kronprinsesse Marys engagement på den Københavnske modeuge, og han øsnker så hjerteligt, at Mette-Marit deltager.
- Det betyder meget om hun kommer og kaster glans, på samme måde som det betyder meget for København og danske designere, når kronprinsesse Mary og kronprins Frederik stiller op under modeugen i Danmark. Det har jo også et internationalt perspektiv, siger Vassbotn og tilføjer, at Mette-Marit er hjertelig velkommen til en av de ni visningerne om hun ønsker det.