13. aug. 2013
Af af Anne Romanelli, tjekTV.dk

De kendte bliver snydt på DR3

Kåre Quist
Kåre Quist
Foto: Lars H. Laursen
Kåre Quist og Louise Wolff er blandt de kendisser, der udsættes for psykologiske eksperimenter i nyt DR3-program.

Forbered dig på at blive godt og grundigt manipuleret, hvis du tænder for den nye DR3-serie ”DR3 fuckr med dn hjrne”, som har premiere den 21. august kl. 20.45.

Her udsætter illusionisten Jan Hellesøe seerne, folk på gaden og kendte danskere for en række psykologiske eksperimenter, når han inviterer på en rejse ind i en verden af trance, hypnotiske tricks og optiske illusioner, der snyder vores hjerne.

Kendte danskere snydes

Seerne kan bl.a. følge med, når Jan Hellesøe prøver at gætte, hvilken sang Barbara Moleko synger – inde i sit hoved. Eller når han ud fra TV-værten Kåre Quists puls forsøger at navigere sig frem til et bestemt hotelværelse.

- Jeg mødte op fuld af skepsis. Jeg er absolut ikke en, der tror på hverken tryllekunster, tele-kinese eller kloge koner med magiske håndflader. Men hold nu op - det virkede! Jeg har stadig ikke luret, hvordan Jan kunne læse mine inderste tanker - men det gjorde han! En vild oplevelse!, siger Kåre Quist om sit møde med Jan Hellesøe.

Også navne som Simon Talbot, Jakob Riising, Huxi Bach, Peter Lund Madsen, Louise Wolff og Monte Carlo-drengene Esben Bjerre og Peter Falktoft, vil blive udsat for psykologiske eksperimenter i serien.

Ekstrem hukommelse

Desuden vil Jan Hellesøe demonstrere sin egen ekstreme hukommelse, når han eksempelvis er i stand til at memorere alle gæsterne ved en større fest og priserne i et tilfældigt supermarked.

I programmet tager Jan Hellesøe også et kritisk blik på, hvordan clairvoyanter arbejder, og hvordan horoskoper er konstruerede.

Læs mere om: