69-årige George Lucas' nye baby-lykke
Star Wars-produceren George Lucas og hans kone, Mellody Hobson, blev forældre til en lille pige, Everett Hobson Lucas, da hun blev født af en surrogat-mor i sidste uge.
Den nyfødte pige er George Lucas' første biologiske barn, da han i forvejen har tre adopteret børn - Amanda, 32, Katie, 25, og Jett på 20 år. Pigen er samtidig Mellody Hubsons første barn.
George Lucas og Mellody Hobson, 44, giftede sig ved et storslået udendørs bryllup i juni - hvor bruden jo kom slank i sin brudekjole, da en surrogatmor var gravid med datteren.
Det er George Lucas' andet ægteskab, mens det er første ægteskab for Mellody Hobson, som har dannet par med skaberen af Star Wars-universet i seks år.
Parret mødte hinanden i 2006, hvor Mellody Hobson var formand for bestyrelsen i Dreamworks Animation - selskabet som George Lucas' gamle partner, Steven Spielberg, skabte.