De største filmhelte gennem 75 år – nyt Eksklusivt! magasin
Husker du Poul Reichhardts romantiske ”Den allersidste dans” med Bodil Kjer i ”Mød mig på Cassiopeia”? Eller Clark Gable, der tager Vivien Leigh i sine arme i ”Borte med blæsten”? Eller Elvis på dansegulvet med sexede Ann Margret i ”Viva Las Vegas”? Eller Dirch Passers ulykkelige og sørgmodige øjne, da han i rollen som Leopold i ”Sommer i Tyrol” får en kold skulder af sin store kærlighed, Josepha, spillet af Susse Wold? Eller …
ja, vi kan sagtens blive ved at nævne den ene dejlige og romantiske scene efter den anden, hvor alverdens filmhelte får os til at sukke henført.
I denne udgave af EKSKLUSIVT! har vi samlet en perlerække af de største filmhelte gennem de seneste 75 år til dig. Vi retter spotlightet mod dem og fortæller deres historie. Både den fra filmens verden, men også den private historie, hvor mange af ikonerne både har knust håbefulde pigehjerter, men også fået masser af andre til at hamre forelsket i dobbelttakt.
EKSKLUSIVT! -magasinet om filmhelte gennem 75 år inklusiv dvd’en ”Mød mig på Cassiopeia” med Poul Reichhardt og Bodil Kjer koster kr. 79,95 og fås i kiosker og supermarkeder, der normalt forhandler BILLED-BLADET.
- EKSKLUSIVT! Ligger i butikkerne fra 15. aug. til 25. sept.