Livsstil - Derfor skal du have en proteinrig morgenmad
Med mange af de moderne typer kure er der fokus på et lavt indtag af kulhydrater og et højt indtag at protein og fedt. Det er dog heller ikke nødvendigvis en anbefalelsesværdig vej at gå, mener diætist Melinda Johnson. Men at iberegne flere proteinholdige fødevarer i morgenmaden er en god idé, siger hun. Det skriver usnews.com.
Krudt til dine muskler
Diætisten forklarer, at proteinerne er nyttige, fordi de hjælper med at genopbygge og holde din muskelmasse ved lige. Men mindst lige så vigtigt for dig der gerne vil holde den slanke linje eller tabe dig, så holder proteinerne dig mæt længere.
Ikke kun proteiner om aftenen
Ifølge diætisten er det vigtigt at sprede proteinindtaget ud over hele dagen, så det ikke blot er din frokost og din aftensmad, der er proteinrig. Det vil gøre det lettere for dig at undgå at snacke rigeligt med kulhydrater ved mellemmåltiderne.
Melinda Johnson kommer med forskellige forslag til, hvordan du laver en mættende og varieret morgenmad, hvor der er godt med proteiner i. Her er et udvalg:
1) Jordbærsmoothie
Hæld følgende i din bleender: 1 ¼ dl jordbær, 1 ¾ dl græsk yoghurt, ¾ dl havregryn, 1 ¼ dl minimælk. Tilsæt lidt honning, hvis du behøver det.
I alt ca. 21 gram protein
2) Melonbowle
Tag kødet ud af en cantaloupmelon og skær det i tern. Hæld det tilbage i den udtyndede melon og bland det med 2,5 dl hytteost.
I alt ca. 25 gram protein
3) Havregrød med æble og valnød
Kog en portion havregrød på 1¾ dl havregryn og 3 ¼ dl minimælk. Tilsæt ½ dl hakkede valnødder og et hakket æble. Drys med kanel, og brug lidt honning, hvis du behøver det.
I alt ca. 24 gram protein
4) Middelhavssandwich
Fuldkornspitabrød fyldes med fire tsk. hummus, tomatskiver, ¼ dl gedeost og ½ dl hakkede mandler. Drik 1 ¼ dl mælk til eller lav en café latte på samme mængde mælk.
LÆS OGSÅ: