Prinsesse Marie døber historisk båd
150 år efter Nydambåden blev gravet frem af mosen, blev en nøjagtig kopi af den flotte egetræsbåd både døbt og søsat fra strandkanten ved Sottrup Skov tæt på det oprindelige findested vest for Sønderborg.
Det var prinsesse Marie der med er krus mjød døbte båden Nydam Tveir, mens det var krigsbådens protektor prins Joachim, der trak kilen væk, så det prægtige slib langsomt og sikkert kunne glide ud i Als Fjord.
Prinseparret havde de tre prinser Nikolai, Felix og Henrik med til den historiske dåb og søsætning, og de to ældste prinser fik lov til at gøre bådebyggeriet helt færdigt og binde de to sidste åregafler fast til bådens ræling.
Læs reportagen og se de flotte billeder fra søsætningen i BILLED-BLADET på torsdag.
Fakta om Nydambåden
Nydambåden er en 3 tons og 23 m lang og 3,5 m bred klinkbygget egetræsbåd, der repræsenterer et udviklingstrin mellem den syede plankebåd fra Hjortspring og de egentlige vikingeskibe. Båden er fra ca. 320 e. Kr. og blev i 1863 fundet i Nydam Mose i det østlige Sønderjylland. Mosen ligger ved landsbyen Øster Sottrup ca. 8 km vest for Sønderborg. Båden var et krigsfartøj med en besætningen på 45, deraf var 36 roere.
Kilde: Wikipedia.