Livsstil - Så lidt bruger kvinder deres nyindkøbte sko
Det er ikke nogen hemmelighed, at kvinder er vilde med sko. Nu viser en ny undersøgelse, at de fleste kvinder faktisk har mange sko hjemme i skabene, der sjældent eller aldrig bliver brugt.
Sitet VoucherCodesPro.co.uk har undersøgt kvinders skovaner ved at udspørge 2.352 kvinder over 18 år. Konklusionen var, at kvinder i gennemsnit ejer 20 par sko, men at det kun er fem af parrene, som jævnligt bliver brugt.
Den primære grund til, at langt de fleste sko altså får lov til at pynte i skabet i stedet for på fødderne, er, at de simpelthen er for ubehagelige at have på.
Fortryder vores skoindkøb
Men noget tyder på, at vi også fortryder de indkøb af sko, vi foretager os. 86 pct. af kvinderne svarede, at de mindst ejer ét par sko, de aldrig har haft på.
Her får du top 5-listen over årsager til, vi ikke bruger vores sko:
- De er ubehagelige at have på (for stramme om fødderne/for høje hæle) – 64 pct.
- De er svære at få til at matche til et sæt tøj – 55 pct.
- Jeg er bange for at ødelægge dem/de var meget dyre – 41 pct.
- Jeg fik dem i gave og bryder mig ikke om dem – 37 pct.
- Jeg var alligevel ikke så vild med dem, da jeg kom hjem fra butikken med dem – 21 pct.
Kilde: Huffington Post