23. aug. 2013
Af af Ken Richter
Prinsesse Benedikte delte blomster ud
Prinsesse Benedikte med blomster-overrækkelsen ved EM stævnet i Herning.
Foto: Niels Henrik Dam
Som protektor for EM i dressur og spring er prinsesse Benedikte på job i Herning.
Desværre blev det ikke til medaljer til det danske hold i dressurridning, som i denne uge er en del af det store EM stævne i Herning.
Derfor kom prinsesse Bendikte heller ikke til at hænge en medalje om halsen på sin egen datter prinsesse Nathalie, for de fire danske ryttere måtte se sig henvist til fjerdepladsen efter Tyskland, Holland og England.
Efter selve medaljeoverrækkelsen hilste prinsesse Benedikte sammen med Ecco-ejer Hanni Toosbuy Kasprzak, der er hovedsponsor for EM, på de vindende ryttere, der også hver fik en buket blomster af den kongelige protektor.
Om det bliver til danske medaljer i den individuelle konkurrence bliver afgjort i løbet af weekenden.