Hertuginde Catherines budget-kjole udsolgt på to timer
Kjolen til en værdi af 400 kroner som Hertuginden af Cambridge har båret på det første officielle billede af hende sammen med prins William og prins George er blevet udsolgt på kun to timer efter offentliggørelsen.
Billedet er taget af hertuginde Catherines far Michael Middleton, og viser den nybagte mor i et afslappet øjeblik i en elegant, fuchsiafarvet kjole fra det britiske ventemærke Seraphine.
Det ser ud til, at hendes mange fans deler hendes tøjsmag, for mærkets hjemmeside er efterfølgende blevet bestormet, og grundlæggeren af Seraphine, Cecile Reinaud, siger, at der nu er en fire ugers venteliste på kjolen, der er udsolgt i alle farver, og ordren efter den stiger minut for minut.
LÆS OGSÅ:
- Hertuginde Catherine har igen optrådt i en budgetvenlig kjole
- Hertuginde Catherines far har taget billedet af sin datters lille familie
- Reaktionen har været fænomenal i og med, at kjolen er blevet udsolgt på to timer, efter nyheden kom ud ved midnat. Vi har vidunderlige leverandører, der er lige så begejstrede som os over de her nyheder, og arbejder hårdt for at producere et lager, der kan tilfredsstille den utrolige efterspørgsel, siger Cecile Reinaud til Daily Mail.
Har oplevet ’Kate-effekt’
Hun siger, at størstedelen af ordrerne er kommet fra USA og Storbritannien men, at der også er mange andre nationaliteter, der efterspørger kjolen. Cecile Reinaud tror på, at det vil være muligt at følge med efterspørgslen i løbet af de kommende uger.
Hun har desuden udtalt i en pressemeddelelse, at det har været en ’umådelig ære’, og en ’drøm der er gået i opfyldelse’, at hertuginden har valgt at bære en kjole fra Seraphine på familiefotografiet.
- Hun ser så strålende ud i vores lyse, fuchsiafarvede design. Det er et perfekt valg til at vise verden hendes lykke med hendes nyfødte og hendes mand, lyder det i pressemeddelelsen.
Kjolen er den seneste beklædning fra Seraphine, der har haft god gavn af den såkaldte Kate-effekt. Nylige billeder af hertuginden, der bar en blomstret kjole fra mærket resulterede i en stigning af salget på over hundrede procent for juli måned. Begge kjoler er altså blevet udsolgt i løbet af få timer, efter hertuginden har båret dem, og en venteliste på otte uger er hurtigt blevet opbygget for at efterkomme forespørgslen på den.