28. aug. 2013
Af Lisbeth Grube

Hertuginde Catherine spottet for første gang siden fødslen

hertuginde catherine af cambridge
hertuginde catherine af cambridge
Foto: AOP
Den nybagte mor var afslappet klædt, da hun klarede indkøbene i et supermarked.

Hertuginde Catherine er blevet spottet for første gang, siden hun forlod hospitalet med sin lille søn, prins George, for godt en måned siden. Den nybagte, royale mor ude i et alt andet end glamourøst ærinde – nemlig på indkøb i et supermarked på øen Anglesey. Det skriver Hello Magazine.

Klædt i en stribet bluse, sorte leggings, flade sko og med håret samlet i en praktisk hestehale skubbede hun indkøbsvognen rundt i butikken og fandt varer til sig selv, prins William og deres lille dreng.

Både William og Catherine nærer stor kærlighed til Anglesey, hvor de tilbragte deres første tid som mand og kone. I næste måned ventes det, at parret vil vinke farvel til øen og flytte ind i deres nyrenoverede hjem på Kensington Palace.

12. september vil Catherine være tilbage på job på sin første royale opgave siden fødslen.

Læs mere om: