18. jun. 2019
Af af Aller Media

LIVSSTIL: Dette kan forsinke overgangsalderen

https://imgix.billedbladet.dk/storage_1/media/aopd-123149.jpg
Foto: AOP
Indtager du mange mælkeprodukter, kan det påvirke din overgangsalder.

Er du også én af dem, der frygter overgangsalderen, så har forskerne nu fundet en ganske let måde, du kan forsinke den på.

Du skal nemlig bare spise en portion yoghurt eller hælde godt med skummetmælk på dine havregryn til morgenmad hver dag. Mælkeprodukter kan nemlig udskyde overgangsalderen, skriver Prevention.com.

Men at forsinke overgangsalderen er dog ikke helt problemfrit, viser undersøgelsen publiceret i tidsskriftet The Journal of Nutrition. For en sen overgangsalder øger nemlig risikoen for flere kræftsygdomme.

Risiko for brystkræft øges

Forskere fra Harvard University og Brigham and Women’s Hospital har i to årtier fulgt helbredet og overgangsalderen hos 46.000 kvinder.

De fandt frem til, at de kvinder, som ofte spiste mælkeprodukter med en lav fedtprocent, i gennemsnit ramte overgangsalderen 3,6 måneder senere end kvinder, der ikke indtog mælkeprodukter.

Men det er der nu alligevel ikke den helt store glæde ved, siger Karin Michels, der er medforfatter på studiet og forsker ved Harvard Medical School.

- Får hvert år der går, før du kommer i overgangsalderen, øges risikoen for at få brystkræft med 2,5 pct., udtaler hun.

Mere østrogen spiller en rolle

Årsagen er, at komælk indeholder såkaldte metabolitter, der øger mængden af østrogen og progesteron i kvindens krop. Og det er netop den øgede mængde af disse stoffer, der ifølge Karin Michels kan være skyld i den forsinkede overgangsalder.

Forskerne vil dog endnu ikke råde kvinder til at droppe mælkeprodukterne, for der er endnu ikke nok beviser til enten at fraråde eller tilråde at indtage mælkeprodukter.

Det skal eksperterne forske videre i.

Kilde: Prevention.com

    Læs mere om: