Mille Dinesen: Rita er mit livs rolle
- Rita er mit livs rolle. Jeg har simpelthen været så glad for at spille Rita og har haft det skønt med de andre skuespillere.
Sådan siger skuespiller Mille Dinesen til BILLED-BLADET, før det går løs med sæson 2 af den populære TV-serie "Rita".
Mille Dinesens præstation som den politisk ukorrekte skolelærer har ikke alene vakt opsigt på dansk grund. Således vandt Mille prisen Den Gyldne Nymfe ved TV-festivalen i Monte Carlo sidste år, og netop nu er både USA og Frankrig i gang med at lave en remake af serien.
Herhjemme blænder TV 2 op for otte nye afsnit af serien fra 11. september. I sæson 2 har Mille igen selskab af kolleger som Ellen Hillingsø, Peter Gantzler og Carsten Bjørnlund. Nye navne på listen er bl.a. Tommy Kenter, Alexandre Willaume og Kristian Halken.