3. sep. 2013
Af Casper Nielsen

Kate og William på familievisit med lilleprinsen

https://imgix.billedbladet.dk/storage_1/media/174300456_0.jpg
Foto: All Over
På 16-årsdagen for sin mor, prinsesse Dianas død tog prins William og hans hustru hertuginde Catherine på familievisit.

Seksten år efter at prinsesse Diana døde i Paris markerede prins William dagen ved at vise sin og hertuginde Catherines lille ny prins George frem til sin mors søster, Lady Sarah McCorquodale

Den lille seks uger gamle prins George blev spottet af journalister fra Hello Magazine, da han af sin mor hertuginde Catherine blev båret om bord i en privat helikopter i Belton Woods country club nær Graham, små tolv kilometer fra Lady Sarah og hendes mand Neils store landlige bopæl.

Prins Wiliam har et godt og nært forhold til sin tante Sarah, som det nybagte forældrepar var kommet for at besøge. Sammen med sin bor, prins Harry var William ofte på besøg hos hende, da han var barn. Både han og Kate var således også med, da tante Sarahs ældste datter, prins Williams kusine Emily McCorquodale sidste sommer blev gift med James Hutt.

Derfor kom han på sin mors dødsdag – den 31. august - forbi for at dele dagen med hende.

Prins William var kun 15 år, da hans mor døde i 1997, og han har aldrig offentligt ville tale om sin store sorg over at miste hende.

Men han bragte stor glæde hos sin tante og onkel, da han og familien kiggede forbi.

Læs mere om: