Så mange millioner tjener talentshow-dommerne
De amerikanske og britiske TV-stationer må punge ud for at få berømtheder som Britney Spears og Mariah Carey til at tage plads i dommerpanelet i de populære talentshows.
Her er de stjerner, som ifølge tvtid.dk tjener flest penge på deres TV-bijob.
1. Simon Cowell:
Den mest benhårde af talentshow-dommerne er uden tvivl britiske Simon Cowell. Han kan få voksne og børn til at græde – og det bliver han godt betalt for at gøre. Han tjente nemlig ikke mindre end 538 millioner danske kroner for sin tjans som dommer i tredje sæson af “X Factor”.
2. Mariah Carey:
Ud af de kvindelige dommere, så er det Mariah Carey, der løber med førstepladsen med en indkomst på 101 millioner kroner for sin medvirken i ”American Idols”.
3. Jennifer Lopez:
På tredjepladsen kommer Jennifer Lopez, der erstatter Mariah Carey i næste sæson af “American Idols”. Det får hun 99 millioner kroner for.
4. Britney Spears
Popsilden Britney Spears må tage sig til takke med fjerdepladsen. Det betyder dog ikke, at hun bliver dårligt betalt, for hun kan stikke 84 millioner kroner i lommen som dommer i ”X Factor”.
5. Christina Aguilera, Shakira og Nicki Minaj
Femtepladsen deler sangerinderne Christina Aguilera, Shakira og Nicki Minaj med en løn på 68 millioner kroner for deres medvirken i ”Voice” og ”American Idol”.