10. sep. 2013
Af af Ken Richter
Dronningen gik tur ved kongerigets vugge
Dronning Margrethe og hendes følge ved indvielsen af Monumentområdet i Jelling.
Foto: Niels Henrik Dam
En palisade bestående af 278 betonsøjler omkranser nu Jellingestenene, der står ved kirken midt i byen.
Inden selve indvielsen gik dronning Margrethe en privat tur rundt langs rækken af de imponerende stolper, der på symbolsk vis markerer, at det var her, at Danmark blev samlet til et rige for mere end tusinde år siden.
På gåturen blev dronningen ledsaget af Anne Pedersen og Per Kristian Madsen fra Nationalmuseet, der kunne forklare majestæten om det enestående monument, der foruden søjlerne består af enorme betonflader, som markerer fortidens bygningsværker.