18. sep. 2013
Af af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary fra fodbold til festmiddag

Kronprinsesse Mary i Vinterhaven på Ny Carlsberg Glyptotek i København.
Kronprinsesse Mary i Vinterhaven på Ny Carlsberg Glyptotek i København.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Den royale kalender bragte tirsdag kronprinsesse Mary på to vidt forskellige opgaver – grønsværen og fest.

Efter en frisk gang fodboldtræning til Klubfidusen-arrangementet i Bagsværd om eftermiddagen, hvor Mary spillede fodbold hånd i hånd med kronprins Frederik og havde en smaddersjov times tid i selskab med børn og unge, kørte Kronprinsesse Mary hjem til Amalienborg og skiftede tøj.

Det afslappede dress blev lagt til fordel for et helt andet look. Og blot et par timer efter at have fået jord og græs på gummiskoene, poserede hun i elegant dress og højhælet fodtøj for BILLED-BLADETs fotograf og reporter i Vinterhaven på Ny Carlsberg Glyptotek i København.

Her nød kronprinsessen en skøn aften, hvor hun i forbindelse med en festmiddag sørgede for at overrække Carlsbergfondets Forskningspris.

Læs mere om: