25. sep. 2013
Af Malan Joensen
Thor Möger Pedersen skal være far igen
Nanna Westerby og Thor Möger Pedersen.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den tidligere skatteministers hustru Nanna Westerby venter deres andet barn.
Thor Möger Pedersen, der har en fortid som skatteminister og for nyligt stoppede som TV-vært på DR2-programmet ”Gadens Parlament”, skal være far igen.
Det fortalte han og Nanna Westerby i går aftes til premieren på Nepo Teatrets forestilling ”Lovesong” på Hippodromen i København.
- Vi ved endnu ikke, hvad det bliver, men vi vil meget gerne have det at vide, fortalte det glade par, der også kunne afsløre, at Nanna Westerby er omkring fire måneder henne.
I forvejen er Thor Möger Pedersen og Nanna Westerby forældre til Bjørg på tre år.