27. sep. 2013
Af af Mia Qvist Scheelsbeck, NewsDesk, Aller Media

Ditte Gråbøl: Sådan mødte jeg min mand

Ditte Gråbøll
Ditte Gråbøll
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
De mødtes til en fest, som Ditte Gråbøl var meget tæt på at melde afbud til.

Skuespillerinden Ditte Gråbøl har været gift, fået børn og er blevet skilt. Men så hun mødte kærligheden igen. For 11 år siden var hun nemlig til sin kusines 50-årsfødselsdag, hvor hun oplevede kærligheden på ny. Men hun var faktisk tæt på slet ikke at tage med til festen, og den tanke kan helt skræmme hende i dag.

- Jeg var i dårligt humør. Jeg havde det skidt. Jeg skulle have en barnepige til børnene. Det var langt væk, og jeg skulle med taxa. Jeg var lige på nippet til at melde afbud, siger Ditte Gråbøl i et interview med magasinet Liv.

LÆS OGSÅ:

Mødet til festen var skæbnen

Med til festen var nemlig kusinens bedste ven fra studietiden. Han hed Freddy og var fysiker, og Ditte havde faktisk mødt ham engang i 80’erne, hvor hun syntes, han var kedelig.

- At vi skulle mødes igen, var skæbnen, når den er allerbedst. I dag kunne jeg aldrig drømme om at bebrejde ham, at han er kedelig, fordi han ikke hidser sig op. Nej, det er vidunderligt, for vi kan ikke være to her, der gør det. Freddy får mig til at tage det roligt bare ved sit væsen, forklarer Ditte Gråbøl, der samtidig peger på, at det slet ikke er nødvendigt at skændes.

Hun mener, at man devaluerer sine følelser, og at man i stedet bør lytte til hinanden.

Læs mere om: