De unge mødre: Natascha Linea får sin datter hjem
I to måneder har de grædt, savnet og kæmpet for at deres barn hjem, efter hun blev tvangsfjernet fire dage efter fødslen.
Da telefonen ringede hjemme hos Natascha Linea forleden formiddag, turde hun næsten ikke tro sine egne ører. Hun fik nemlig en besked, som gjorde både hende og kæresten Bent så lykkelige, at de resten af dagen hverken vidste, hvad de skulle sige eller gøre. For hvad foretager man sig, når man lige har fået af vide, at man endelig får sin elskede datter hjem?
Savnet hende i to måneder
Det er to måneder siden, at 18-årige Natascha Linea og 21-årige Bent måtte tage afsked med deres grædende datter, da hun blev tvangsfjernet fire dage efter fødslen. Siden har de selv grædt og savnet, mens de har kæmpet for deres ret til at være forældre i Ankestyrelsen. I går kom så afgørelsen: Lia skal hjemsendes og være hos sin far og mor.
Overlykkelig
- Vi er simpelthen overlykkelige lige nu, siger Natascha Linea, som endnu ikke ved præcist, hvornår hun får sin datter i armene igen, og de kan starte den familie, som de så brændende ønsker sig at blive. Lige nu venter hun på at blive kontaktet af Odense Kommune, som skal fortælle, hvordan hjemsendelsen præcist skal foregå, og om familien skal flytte på et mor-barn hjem, eller de får hjælp i hjemmet.
Nu er hun mit barn
- Lige nu har jeg da vildt lyst til at hente hende hos plejefamilien. Nu er hun jo mit barn. Det har hun selvfølgelig været hele tiden, men nu har vi har pair på det, siger Natascha Linea, som er nødt til at have lidt tålmodighed endnu. Men det er ikke let efter to måneder, hvor hun konstant har savnet sit barn, og hvor hun har talt ned til om mandagen, hvor hun og Bent fik lov til at være sammen med deres datter hos plejefamilien.
Holdt tårerne tilbage
- Søndagene har været svære, for så var der jo næsten gået en uge. Mandagene var selvfølgelig endnu værre, hver gang vi skulle sige farvel til hende. Jeg kunne godt holde tårerne tilbage, når jeg stod med hende. For hendes skyld ville jeg ikke græde, men når jeg kom hjem, så græd jeg, siger den unge mor, som ikke længere skal tage afsked med sin datter hver mandag. Nu skal de have et liv sammen.
Lia blev revet ud af mine arme
Selv er hun ikke i tvivl om, at adskillelsen har sat sine spor allerede.
- Jeg kan godt mærke på Lia, at hun har oplevet et svigt. Hun blev jo revet ud af armene på mig. Men jeg tror også, alt det her kommer til at betyde, at vi får et meget stærkt bånd. Jeg vil nok være sammen med hende konstant, og de første par uger, vil jeg sikkert have svært ved at give hende fra mig. Jeg bliver sikkert en pyldremor.
Fik aldrig chancen
Selv tvivler Natacha Linea ikke på, at hun er en god mor, selvom kommunen mente noget andet.
- Jeg har hele tiden følt, at jeg kunne være en god mor. Men jeg fik jo ikke lov at bevise det. Jeg fik aldrig en chance, og så kan man jo godt komme i tvivl til sidst.
LÆS OGSÅ: