23. okt. 2013
Af Karina Didriksen

Prins Georges dåb er vigtig for hans fremtid

Hertuginde Catherine bar en kjole af mærket Seraphine til en værdi af 400 kroner, da hun sammen med prins William præsenterede prins George på det første officielle billede.
Hertuginde Catherine bar en kjole af mærket Seraphine til en værdi af 400 kroner, da hun sammen med prins William præsenterede prins George på det første officielle billede.
Foto: AOP
Ærkebiskoppen af Canterbury mener, at dåben har stor betydning for den kommende monark.

Justin Welby, ærkebiskoppen af Canterbury, er meget beæret over, at han i dag skal døbe prins George i St. James’ Palace i London og dermed byde ham velkommen i ”kirkens familie”.

Han håber, at prins William og hertuginde Catherines søns dåb vil inspirere andre forældre til at følge i de kongeliges fodspor og få deres egne børn døbt.

- Som nation fejrer vi dåben af en, som en dag vil blive monark. Det er ekstraordinært. Det giver os en følelse af at se fremad, og hvilken gave at have dette nye liv, siger Justin Welby ifølge Express.

Ærkebiskoppen er sikker på, at prins Georges forældre vil blive overdænget med gode råd fra venner og familie, men han kommer også selv med et par visdomsord.

- Min besked til dem er: hvilken fantastisk gave, sikke en vidunderlig tid I kommer til at få. I får både gode tider og svære tider – det er der altid med børn, lyder det fra Welby.

Læs mere om: