4. nov. 2013
Af af Marianne Singer

Frederik roste prins Christians gokart-coach

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kronprinsen afslørede under indvielsen af Power Racing Gokart Akademis nye bane, at det var her prins Christian forleden holdt en spændende otte års fødselsdag.

Der var masser af ros fra kronprins Frederik til instruktørerne fra Power Racing Gokart Akademi, da han mandag eftermiddag indviede deres 300 meter lange bane i Herlev.

Kronprinsen holdt for anden gang denne dag en spontan tale, første gang var tidligere på dagen under indvielsen af ISS’s nye lokaler i Søborg, og nævnte, hvor godt, han synes om det nye sted, og hvor flot stedets instruktører klarede det, da prins Christian op til efterårsferien holdt sin otte års fest på racerbanen med flere af sine klassekammerater.

- Jeg vil gerne fremhæve jeres pædagogiske evner, som I kan være stolte af. I kan ”handle” drenge, som endda er en smule yngre end dem, der sidder bag rattet her i dag. Det var jeg imponeret over, at I kunne forleden dag, da min egen søn var herude for at holde en lille drengefødselsdag på banen. Der bestod I jeres prøve som pædagoger og som fremtidens coaches for fremtidens Le Mans mestre med meget mere. Så stort tillykke til jer, sagde han blandt andet i sin improviserede tale.

Forinden havde kronprinsen lyttet på taler og sat et løb med de el-drevne gokarts i gang for juniorholdet, der består af drenge mellem 10 og 15 år, med stor entusiasme.

Kronprins Frederik prøvede ikke selv gokarts af under indvielsen af Power Racing Gokart Akademis nye bane, men fortalte, at han allerede havde kørt i dem på et tidligere tidspunkt.

,

Læs mere om: