5. nov. 2013
Af Dorte Quist
Luxembourgs nygifte prinsepar i Japan
Prins Felix og prinsesse Calire af Luxemburg
Foto: AOP
Luxembourgs prins Felix og prinsesse Claire til 100-års universitets-jubilæum i Tokyo.
Luxembourgs nygifte prins Felix og prinsesse Claire nød en dag på Nezu Museet i Tokyo under deres besøg i den japanske hovedstad. Parret, der blev gift i slutningen af september besøgte museets have og drak bl.a. te med museumsdirektøren, Hiroko Nishida.
Det nygifte prinsepar var storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresas repræsentanter i forbindelse med det japanske Sophia Universitets 100-års jubilæum.
Parret nåede også at deltage i en gudstjeneste i St. Ignatius Kirken i Tokyo, og bagefter hilste de ved en reception på Luxembourgs ambassade på en række luxembourgere, som er bosat i Japan.