11. nov. 2013
Af Casper Nielsen

Clooney i heftigt skænderi med Russel Crowe

George Clooney
George Clooney
Foto: ALL OVER
George Clooney er blevet uvenner med Russel Crowe. Hollwood-stjernerne sviner hinanden til gennem pressen.

George Clooney holder ikke skytset tilbage i den nye udgave af magasinet Esquire, skriver Metroxpress (link fjernet), der har læst bladet.

I et stort interview får den 52-årige Clooney langet ud efter Leonardo DiCaprio, som han beskylder for at omgive sig med uærlige rygklappere, og ikke mindst Russell Crowe.

- Han svinede mig til. Han sagde noget med, at 'George Clooney, Harrison Ford og Robert De Niro har alle sammen solgt ud'. Og jeg svarede ved at sige 'han har nok ret. Og jeg er glad for, at han siger det til os, for Bob, Harrison og jeg overvejede også at starte et band, hvilket også ville være en skidt måde at bruge berømmelsen på, forklarer George Clooney i Esquire og fortæller, at hans sarkastiske bemærkning fik Russell Crowe til for alvor at fare i flint.

Gik helt amok

- Han gik helt amok, så jeg sendte ham et brev, hvor jeg skrev 'dude, de eneste, der vinder på det, når to kendte mennesker slås, er People Magazine. Hvad fanden er der galt med dig?' siger han.

'Gladiator'-stjernen prøvede at undskylde ved at sende George Clooney den digtsamling, han har skrevet, men forholdet mellem de to superstjerner er stadig ikke venskabeligt.

Anderledes er det med Brad Pitt, som åbenbart er Clooneys bonkammerat:

- Brad har været verdens største filmstjerne i lang tid nu. Han er større end mig, siger 'Gravity'-stjernen.

Læs mere om: