18. nov. 2013
Af Hanne Rask

Allan Simonsens succes er mændenes oprør mod dommere

Allan Simonsen
Allan Simonsen
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Ifølge forsker kan Allan Simonsen især takke de danske mænd for de sms-stemmer, der hver fredag sender ham videre i "Vild med dans".

- Allan Simonsen er et ikon og har betydet meget for mange, siger mandeforsker fra Roskilde Universitet, Kenneth Reinicke, der mener, det hovedsageligt er mænd, der stemmer Allan Simonsen videre i Vild med dans.

- De har den største kærlighed til ham, og bryder sig ikke om, når dommerne kanøfler deres drengehelt.

Meget tyder på, at Allan Simonsen, der ikke har det store dansetalent, kan gå hen at vinde konkurrencen, simpelthen fordi han er så populær. På Facebook får det gamle fodboldikon næsten dobbelt så mange likes som selve Vild med dans-siden, og det er især mænd, der kommer med støtteerklæringer.

- Dem, som stemmer på ham, vil selvfølgelig gerne tage pis på det hele, men samtidig er det en jo chance for at sige: "Vi er da ligeglade med jeres åndssvage danseregler, I skal ikke tryne vores drengehelt", siger Kenneth Reinicke til Jyllandsposten. (link fjernet)

- Det er jo ydmygende at se på, hvordan Allan bliver irettesat og kanøflet, og han danser jo heller ikke godt, siger forskeren, der mener, gamle fans ønsker at opveje ydmygelserne og dermed stemmer på Allan. Selv har Kenneth Reinicke en autograf fra fodboldhelten liggende hjemme i sin gamle fodboldscrapbog. En autograf han fik i et storcenter i 1977.

Læs mere om: