Anne-Mette Rasmussen føler sig udenfor på valgdagen
Da Anne-Mette Rasmussen opholder sig mere en seks måneder om året i Bruxelles, må hun ikke stemme til kommunalvalget.
Og det er en meget underlig fornemmelse for et menneske, der er vokset op med politik og er gift med en mand, der har dedikeret sit arbejdsmæssige virke til netop politik.
- En dejlig formiddag med dansetræning. To nye danse på to timer! Det er da hurtigt! - På vej hjem kører jeg forbi en del valgsteder med Dannebrog oppe. Jeg føler mig helt udenfor på denne festdag for demokratiet. Som "udvandret" må jeg ikke stemme til kommunalvalget - en meget mærkelig fornemmelse! Men jeg ønsker alle Venstre kandidater et godt valg! Lad os farve hele dagen blå!, skriver Anne-Mette Rasmussn på Facebook.
Fremmedgjort i mit eget land
Da BILLED-BLADET fanger hende på telefonen, uddyber hun:
-Ja, det ER virkelig sådan, jeg føler det. Sådan lidt fremmegjot i mit eget land. Og det er meget underligt, at jeg ikke skal sætte mit kryds i dag. Vi plejer at gå meget op i valgdagen hjemme hos os, men det er anderledes, når man ikke selv kan stemme, siger hun.
Træner til NATO-bal
Formiddagens dnsetræning var med hende tidligere "Vild med dans"-partner Thomas Evers Poulsen.
- Vi træner til det årlige charity-ball i NATOs hovedkvarter, hvor vi skal danes tre danse. Rumba, Tango og Samba, fortæller Anne-Mette Rasmussen.
Hun tog selv initiativ til disse charity-danseaftener, da hun og hendes mand, generalsekretær i NATO Anders Fogh Rasmussen, flyttede til Bruxelles.
Efter dansen er der et lotteri og overskuddet fra aftenen går til kvinder i Afghanistan.