Kronprinsesse Victoria til fodboldgyser
Medlemmer af den svenske kongefamilie var tirsdag aften at finde på tilskuerbænkene på Friends Arena i Stockholm, og betragtede man familiens deltagelse i spillet, var det tydeligt, at hele følelsesregistret var i gang under VM-kvalifikationskampen mellem Sverige og Portugal.
Der var alt lige fra kys og kram mellem kronprinsesse Victoria og hendes Daniel, når der var nogenlunde ro på banen, til både jublende og frustrede kampråb ud over arenaen, når Sverige klarede sig mere eller mindre godt.
Kys og kærlige øjeblikke
I selskab med kronprinsparret var Daniels far, Olle Westling, og Victorias bror prins Carl Philip, og de havde tydeligvis alle en sindsoprivende tirsdag aften, der desværre endte 3-2 i Portugals favør. Det blev dermed Portugal og ikke Sverige, der kvalificerede sig til VM i Brasilien.
Men der er ingen tvivl om at konge-familien kunne gå fra arenaen en underholdende aften rigere. Trods det svenske nederlag var der trods tale om en målrig kamp, og i kampens hede var der heldigvis også plads til kys og kærlige øjeblikke mellem Victoria og Daniel.