22. nov. 2013
Af Hanne Rask

Medina og Christopher er flyttet

Medina og Christopher er flyttet ind i hotellejlighed på Islands Brygge i københavn.
Medina og Christopher er flyttet ind i hotellejlighed på Islands Brygge i københavn.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Pop-parret har nu fået adresse på lejlighedshotellet Stay på Islands Brygge i København.

Der er næppe nogen fare for, at Medina og Christopher keder sig i deres liv. Og hvis de gør, tager de blot et smut på ferie. Eller flytter. Og det sidste gør de næsten ligeså tit, som de rejser.

Ekstra Bladet skriver, at pop-parret ifølge Folkeregistret, nu har fået adresse på Islands Brygge, idet de har indlogeret sig på bolig-hotellet Stay, der har udsigt over Københavns havn.

Ifølge avisen er parret flyttet fra deres 148 kvadratmeter store penthouselejlighed på Halmtorvet på Vesterbro og har nu valgt at rykke tættere sammen på blot 70 kvadratmeter i deres nye hotellejlighed til 22.000 kr. pr. måned.

Populært blandt kendte

Inden parret valgte at søge mod København, boltrede de to sig i en villa på 1026 kvm i Whiskybæltet nord for København, hvor de i en periode var naboer til Christian Kjær og betalte en husleje på 33.00 kr. om måneden.

Nu forsøger parret sig så med mindre forhold, men på et sted hvor andre kendisser også har slået deres folder. Både Remee, Frederik Fetterlein og Nicklas Bendtner har før gjort holdt i hotellets lejligheder, inden de har besluttet sig for en mere stationær bolig. Hvor længe Medina føler der er plads til både hende, Christopher og ikke mindst hendes gigantiske garderobe, vil den kommende tid vise.

Læs mere om: