29. nov. 2013
Af Hanne Rask

Rolf Sørensen sætter prisen på boligen ned

Rolf Sørensen håber at få familiens hus solgt, efter det er sat ned med to millioner kroner.
Rolf Sørensen håber at få familiens hus solgt, efter det er sat ned med to millioner kroner.
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Cykelrytteren har slået to millioner kroner af sin villa i Vedbæk.

Der er gået tyve måneder, siden den tidligere cykelrytter Rolf Sørensen satte sit og familiens flotte bolig nord for København til salg.

I erkendelse af at han og fru Susanne endnu ikke har fået solgt den store og smagfuldt indrettede villa, har de nu besluttet at slå to millioner kroner af prisen.

Det skriver Boliga.dk

Huset var oprindeligt sat til salg for 14,9 millioner, men kan altså nu erhverves for 12,9 millioner kroner.

662 m2

Der er tale om en smukt beliggende bolig i landlige omgivelser på Sandbjergvej i Vedbæk. Luksusboligen er på 662 kvadratmeter fordelt på to længer og et anneks, og så ligger den på en grund, der er næsten 2000 kvadratmeter stor.

Det er ejendomsmægleren, Jan Fog, der forsøger at sælge boligen, som på boliga.dk er set af over 42.000 mennesker. Men foreløbigt har ingen altså vovet at slå til.

Se Rolf Sørensens bolig her

Læs mere om: