Kongehusets storslåede nytårskure
I går var der kur for det diplomatiske korps, og 78 diplomater mødte op for at hilse på den kongelige familie, og de fleste havde deres ægtefæller med.
I dag var turen kommet til den store nytårskur, og regentparret kørte fra morgenstunden i guldkaret fra Amalienborg slot til Christiansborg.
Turen, der tager præcis 14 minutter, går gennem St. Kongensgade, over Kgs. Nytorv via Holmens kanal til Christiansborg.
Her var garden stillet op i Drabantsalen, mange hundrede gæster ventede på at hilse på regentparret og kronprinsparret og ønske dem Godt Nytår. Blandt de fornemste af gæsterne var medlemmer af de tre øverste rangklasser. Desuden deltog landets biskopper, politidirektører og officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.
Mens der til diplomatkuren i går blev serveret champagne og canapeer, fik gæsterne i dag masser af sort kaffe, kransekage og småkager.
Tre kongelige nytårskure
Den første nytårskur blev allerede afholdt 1. januar. Fra den begivehed kan du se følgende:
- Se kjolerne fra nytårskuren
- FLOT VIDEO: Kongelig ankomst til nytårskur
- VIDEO: Flotte gæster til kongelig nytårskur
- Amerikansk hyldest til prinsesse Marie
Nytårskuren i dag, tirsdag, var den sidste af de tre kure, som dronningen holder hvert år. Næste gang, der er nytårskur, bliver den 1. januar næste år.