13. jan. 2014
Af af Liz Rørsig
Vild med dans-værten Sarah Grünewald skal giftes
Sarah Grünewald og Rasmus Backhaus.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kæresten Rasmus Backhaus har friet til Sarah Grünewald i Thailand.
”Vild med dans”-værten Sarah Grünewald skal giftes.
Sammen med kæresten Rasmus Backhaus er Sarah Grünewald på ferie i Thailand, og det er her, Rasmus Backhaus har friet.
- Rasmus friede på en øde strand. Vi ved endnu ikke, hvornår brylluppet skal finde sted, siger en lykkelig Sarah Grünewald til BILLED-BLADET.
Sarah Grünewald og Rasmus Backhaus har været kærester siden april 2013.