VIDEO: Se de kendte kokkerere i en ny omgang Masterchef
Det er nu femte gang, at TV3 kan præsentere et nyt kuld af håbefulde amatørkokke i den populære "Masterchef"-konkurrence, og forleden fik pressen en forsmag på, hvad der er i vente i den kommende sæson.
Blandt de entusiastiske kendisser er blandt andre danseren og skuespilleren Silas Holst og politikeren Karen Ellemann.
Silas har aldrig været en ørn i et køkken, og blandt andet derfor er det en ekstra stor udfordring for den danseglade amatørkok at medvirke i programmet.
Karen Ellemann er vandt til at lave mad. Men også for hende har ordet ”tidspres” fået en helt ny betydning.
Se de to amatørkokke i videoen nedenfor og hør dem blandt andet fortælle, hvorfor man bør følge med i "Masterchef" 2014.
Af andre medvirkende i "Masterchef" kan nævnes: Designeren Benedikte Utzon, skuespiller og musiker Karl Bille, Pusle Helmuth, balletchef Peter Bo Bendixen og Brian Laudrups datter, Rasmine.
Der er premiere på den nye sæson af "Masterchef" på TV3 mandag 27. januar.