Se hvem der får gruppene i X Factor i aften
I aften gælder det superbootcamp på Vega, hvor de tilbageværende ”X Factor”-deltagere skal synge foran et publikum. For mange af dem er det første gang, de skal prøve den udfordring.
Hvordan kommer det til at gå fransklæreringen, 56-årige Susanne Højsting, hvis elever fra Den Kongelige Ballet fik hende til at melde sig? Og 15-årige Dannie, der røg ud til sin første audition, men gik videre, da han valgte at gå til endnu en audition?
Fra 80 til 24 deltagere
Og hvad med 23-årige Lucy Mardou fra Thylejren? Kan hun imponere publikum i Vega lige så meget som hun imponerede dommerne ved sin audition? Og Malou, hvis far spiller bas i King Diamond? Får hun indfriet sin største drøm her i livet om at komme til de rigtige bootcamp?
Spændingen er på sit allerhøjeste. Også hos dommerne, Lina Rafn, Thomas Blachman og Remee. Alle tre er super spændte på, hvem af de 80 deltagere, de har sendt videre fra audition, der kan stå distancen.
Hvem får grupperne?
Foran dommerne ligger et kæmpe stykke arbejde med at få barberet de 80 deltagere ned til 24, der skal videre til bootcamp. Otte i hver af de tre kategorier - de unge, de voksne og grupperne.
Grupperne er, som altid, den sværeste kategori - og den kategori, alle tre dommere helst vil slippe for at få tildelt.
I år skal dommerne selv fordele de tre kategorier. Det får de en time til. Bliver de ikke enige må de tage den kategori, de får tildelt.
Lykkes det de tre dommere selv at fordele deltager-kategorierne mellem sig? Og når aftenens program er slut: Hvem har så fået grupperne!