Pilou Asbæk må takke nej til amerikansk TV-serie
Pilou Asbæk har været til flere forskellige castings i udlandet, men selvom det faktisk også kastede en rolle i en stor amerikansk tv-serie af sig, har den danske skuespiller desværre måtte sige nej tak til tilbuddet.
Pilou kan simpelthen ikke nå det.
- Jeg har fået tilbudt en meget, meget flot rolle i en amerikansk tv-serie, som jeg desværre måtte sige nej til, fordi jeg skal lave to danske spillefilm i år, fortæller Pilou Asbæk til Ekstra Bladet:
Pilou skal lave den danske Anden Verdenskrigsfilm '9. april', og derpå 'Krigen' med Tobias Lindholm som instruktør.
Hvilken serie Asbæk skulle have medvirket i vil han ikke afsløre.
Men selvom han ærgrer sig lidt, så glæder han sig til de projekter, han har på vej.
- Det føles meget underligt, for normalt er det jo en drøm som lille at få lov at lave sådan noget. Men det er også en drøm for mig at få lov at arbejde med Tobias igen, for jeg har haft nogle meget specielle og unikke oplevelser sammen med ham. Så på den måde var det ikke svært at sige nej, siger Pilou Asbæk til avisen.
Lindholm instruerede første gang Pilou i det barske fængselsdrama ”R” fra 2010 og igen i 2012 i ”Kapringen”