Se iskolde Blachman i X Factor i aften
I aftens ”X Factor” skal de tre dommere, Lina Rafn, Remee og Thomas Blachman skæres deres deltagerantal ned fra otte til fem. Det sværeste bliver dog ikke at vælge, hvem der skal ud, men hvem der skal blive.
Flere af de deltagere, der imponerede dommerne ved auditions skuffer dem fælt ved bootcampens første dag.
Bootcamp i Kødbyen, Stay Hotel og Rundetårn
Her kæmper Lina Rafn på sin bootcamp i Kødbyen, Remee på sin bootcamp hjemme i sin private lejlighed på Stay Hotel på Islands Brygge, mens Thomas Blachman kæmper bravt i sin bootcamp i Rundetårn.
- Jeg er lige så iskold som Christian IV var, hvis han kedede sig i andres selskab.
Inden Blachmans første dag i bootcamp må han ud og samle to grupper, som han mikser af nogle af de solister, der røg ud ved de tidligere auditions.
Sådan er fordelingen mellem dommerne
Blachman har nemlig grupperne i år, Lina har de unge under 23, mens Remee er coach for solisterne over 23.
Se med i aften, når blandt andre Lucy fra Thylejren og anlægsgartneren Chaimae kæmper i Remees kategori. Og når jyske Henriette, der har kæmpe problemer med sin performance, men en skøn stemme – kæmper mod blandt andre Fie, der har overvundet sin sceneskræk. Og ManBand, der kæmper om en plads mod blandt andre nørderne Albert og Anton.
Og uanset hvad skal de tre dommere ende med kun at have hver fem deltagere til bootcampens dag 2, der kan se fredag 7. februar.