Vild med dans-Mads i sumpen til Danmarks Indsamling
Vild med dans-vinderen Mads Vad var trukket i stramt, markant designet kamptøj ligesom DR-værten Thomas Skov Gaardsvig i anledning af Danmarks Indsamling 2014 på DR 1 lørdag aften.
De to herrer mødtes i en helt særlig TV-duel, som blev udkæmpet i en sump i et rektangulært bassin i Danmarks Indsamlingen-studiet i Værløse og vist direkte på TV.
I det kropsnære outfit gav de to gutter den gas i en hæsblæsende fight i sumpen, som sugede godt fat i begge fyre.
Kampen var meget lige, og til slut skulle der et målfoto til for at afgøre, hvem der havde vundet. Målfotoet afslørede, at Mads Vad efter sin sejr med Mie Skov i den seneste omgang af "Vild med dans" denne gang måtte nøjes med en 2. plads.
Thomas Skov Gaardsvig vandt det sjove sumpkapløb med en hårsbredde, og det var skøn underholdning på den store Danmarks Indsamlings-aften.