3. feb. 2014
Af Karina Didriksen

Medina om sin nye single: Handler ikke om Christopher

Medina.
Medina.
Foto: Hanne Juul
Popstjernen fastslår, at sangen ”Jalousi” ikke har noget med ekskæresten at gøre.

I sidste uge bekræftede Medina over for BILLED-BLADET, at hun og kæresten Christopher er gået fra hinanden efter knap to år sammen.

Mandag den 3. februar udkom hendes nye single ”Jalousi”, og det har sat spekulationerne i gang om, hvorvidt teksten er inspireret af bruddet med den 10 år yngre kæreste.

Medina benægtede dog, at sangen har noget med Christopher at gøre, da hun lørdag aften optrådte med sit nye hit til det store Danmarks Indsamling-show på DR 1.

Synger om følelser

- Nej, det har den ikke. Den handler om en følelse, vi alle sammen har. Den der søde jalousi som vi alle kan gå rundt med, når man har en partner. Den handler ikke om den forfærdelige jalousi, men den gode, fortæller Medina ifølge BT.

”Jalousi” er popstjernens første single på dansk i omkring halvandet år.

Læs mere om: