5. feb. 2014
Af Lisbeth Grube

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit søger ny kok

Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon.
Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon.
Foto: AOP
Det norske kronprinspars nye kok skal have kørekort og kunne tale både norsk og engelsk.

Snart vil der være nye dufte i køkkenet hos det norske kronprinspar. Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit søger nemlig en ny kok i et vikariat fra 1. april, skriver norsk Se og Hør. Tirsdag blev stillingsannoncen lagt på finn.no.

Med tre børn i voksealderen har kokken en vigtig funktion i kronprinsparrets hjem. Og Mette-Marit har tidligere lovprist de kulinariske herligheder, der bliver fremtryllet på stedet.

- Vi har verdens bedste kok, som er glad for at lave fiskeretter. Og så spiser vi meget sushi. Ungerne er meget glade for det, og vi begyndte at servere det, fra de var små. Så når de er sultne, spørger de ofte om sushi. Eller taco, har Mette-Marit udtalt ifølge norsk Se & Hør.

Nu skal en ny kok så forsøge at leve op til værdigheden. Ansøgere skal have mindst tre års erfaring fra hotel eller restaurant. Kokken skal have kørekort, kunne tale både norsk og engelsk og må også påregne en del rejseaktivitet. Til gengæld fremgår det, at den nye kongelige kok får mulighed for at træne i arbejdstiden!

Læs mere om: