Andrea Elisabeth Rudolph: Jeg bliver helt rørt
Sidste år mødte Andrea Elisabeth Rudolph, tidligere ”Vild med dans”-vært og iværksætter bag Rudolph Care, håndboldspilleren Claus Møller Jacobsen.
I et stort interview med Børsen fortæller Andrea Elisabeth Rudolph blandt andet om kærligheden til Claus Møller Jacobsen:
- 2013 har været det lykkeligste år i mit liv, fordi jeg mødte Claus, og tingene faldt på plads omkring mig. Der sker simpelthen noget med mit åndedræt, når han træder ind ad døren. Jeg trækker vejret rigtigt i hans nærvær, fortæller Andrea Elisabeth Rudolph.
I december 2013 blev Andrea Elisabeth Rudolph og Claus Møller Jacobsen forlovet.
- Jeg har besluttet mig for at give kærligheden tid og plads. Jeg har aldrig før lænet mig ind i et andet menneske, som jeg gør hos Claus. Jeg bliver helt rørt ved tanken. Det er så stort, at vi indiskutabelt er sammen, og vi hjælpes ad, fortæller Andrea Elisabeth Rudolph blandt andet til Børsen.