12. feb. 2014
Af Helle Skram de Fries

Arvingerne søger en baby

"Arvingerne" på DR 1.
"Arvingerne" på DR 1.
Foto: Hanne Juul
DR søger en baby til optagelserne af næste sæson af "Arvingerne".

Nogen skal åbenbart have en baby i næste omgang af DR' s succes-serie "Arvingerne".

DR leder nemlig efter en baby - eller eventuelt tvillinger - der skal være syv-otte uger, når optagelsrene starter 9. april 2014.

Det fremgår af seriens Facebookside.

Babyen - eller babyerne - skal have lyst/mellemblondt hår og blå øjne for at komme i betragtning.

Det kunne umiddelbart tyde på, at det ikke er Signe (Sunsine) med de mørke krøller og hendes lige så mørkhårede håndboldkæreste Anders, der skal være forældre.

Men er det så mon Frederik og Solveig, der vil forsøge at genetablere lykken i ægteskabet med endnu et barn?

Eller kunne man forstille sig, at engangs-affæren mellem Emil og Solveig får konsekvenser i for af en baby?

Eller forsøger John og Lise at reparere de ægteskabelige skader med et fælles barn?

Eller er det måske Gro og hendes norske og gifte elsker Robert, der skal være forældre sammen?

Mulighederne er mange - men umiddelbart kan man vel starte med at udelukke, at det er Gros hippie-far Thomas, der skal være forældre sammen med advokatveninden Lone.

Læs mere om: